til min nye blog på chiliquilter.dk.

 

For snart et års tid siden købte jeg via ebay en black and white jellyroll fra moda. På det tidspunkt var jeg ret ny i patchworkstoffer og fik vist ikke lige helt undersøgt designet af den.

Sidenhen har jeg flere gange taget den frem for at kigge på den, men den taler bare ikke til mig.

I dag har jeg rigtig nydt det og slappet af. Jeg er morgensvømmer i den lokale svømmehal, og der var bare dejlig med plads i dag pga. ferien. Ja, nu vi er ved det med svømningen, så vinterbader jeg også af og til (ca. 2 gange om månden) og ja, det kan godt være en kold omgang. Sådan en mørk og kold vintermorgen med is i vandet, men bagefter er det bare himmelsk og komme op i svømmehallen og saunaen….

Nå men det var jo slet ikke det, som dette her indslag skulle handle om, men derimod om det fantastiske vejr som det har været i dag. Efter søvmmehallen kørte jeg i Netto og var dér, da de åbnede. Jeg fik skovlet 12 Nelliker til 10 kr. stk. op i indkøbsvognen.

Hjem og plante altankasser

Synes da også, at I lige skal have et kig på min okidé som har valgt at springe ud igen efter lidt vinterdvale.

Jeg fik også lige fat i en yderst smuk Hortensia til en flad 50´er i Netto.

Jeg bager altid alt brød selv og i dag har jeg bagt rugbrød og knækbrød. Jeg bager udelukkende med økologiske ingredienser pga. allergi.
Hjemmebagt rugbrød med surdej og kerner
Surdej: Følgende link beskriver hvordan du starter en surdej, hvis du ikke lige kender en som du kan få noget af Surdej
Dej 1:
½L Lunkent vand
400g (6½) Groft økologisk rugmel
1 portion surdej
-Ingredienserne røres sammen og står tildækket ved køkkentemperatur i ca. 12 timer.
Husk!!! Nu at tage 2 – 3dl surdej fra i et glas, som du stiller i køleskabet til næste gang du skal bage.
Rugbrødsdej:
3/4L Lunkent vand
400 g (6dl) Knækkede rugkerner
2 spsk Salt
40 g (1dl) Havregryn
1 spsk Sukker
300 g (5dl) Hvedemel
100 g (1½dl) Hørfrø
400 g (6½dl) Groft rugmel
100 g (1½dl) Sesamfrø
-Alle ingredienserne (dej 1 + rugbrødsdej) røres/æltes sammen til en tyk grød og kommes i 2 smurte forme á 3L.
-Stilles til hævning i ca. 7 timer eller natten over. (Skal hæve til ca. dobbelt størrelse.)
Bagetid: 5 min v. 275  C og derefter 1½ time v. 175  C, nederst.
Brødene tages ud af formene og pakkes i et rent fugtigt viskestykke. Skæres først når det er helt koldt, helst dagen efter.

NB: Det er vigtigt at bruge økologisk mel når man bager med surdej, da man ellers kan risikerer at dejen ikke hæver.
Knækbrød
1 dl Havregryn
3½ dl Hvedemel
1 dl Sesamfrø
2 dl Vand
1 dl Hørfrø
1 dl Olie
1 dl Solsikkekerner
1 tsk Bagepulver
1 dl Græskarkerner
1 tsk Salt
·Alle ingredienserne røres sammen.
·Tilsæt evt. mere mel eller vand efter behov.
·Del dejen i 2 og rul den ud imellem 2 stykker bagepapir. Tag det øverste lag bagepapir af og skær i passende størrelser.
·Drys evt. med birkes eller andre korn/kerner el. lign.
·Bages v. 200° C i 15 – 20 min.