24 min. før åbningscermonien ved OL, fik jeg denne Burda sag færdig. For ca. 2 uger siden cyklede jeg forbi min lille lokale stofbiks og ude på gaden hang denne fine sag på en gine. Først var jeg egentlig cyklet forbi, endda på den anden side af vejen, men ud ad øjenkrogen havde jeg lige øjnet kjolen. Selvom jeg var kommet et godt stykke længere ned ad vejen, stoppede jeg op og ventede på at biler og busser skulle passere forbi, så jeg kunne komme over med min cykel. Tilbage og hen til forretningen, snuse, lure, købe og glad ud igen med en pose med stof til denne kjole, mønster og stof til endnu en nederdel! Jeg var glad, jeg havde fået min syglæde tilbage igen, efter alt mit bøvl med symaskiner og en ikke særlig samarbejdsvillig symaskinemand. Min “nye” eller brugte/defekte Janome, som jeg fik i bytte virker stadig ikke helt godt, men det er en helt anden historie, som du kan læse mere om her.
Mønsteret jeg har syet denne kjole efter er Burda 7200. Det er første gang, at jeg syr efter et Burda mønster og måske også sidste, for hold nu op, hvor gør de det bare besværligt. Efter min sykrise mistede jeg lidt af min selvtillid og glæde ved at sy og derfor besluttede jeg mig for slavisk at følge mønsteret; Det skulle jeg aldrig have gjort….
Halsen eller bærerstykket og ærmegabene ville de have, at man skulle sy på i hånden! Ligeledes var der i følge mønsteret hægter i bærerstykket på ryggen, dem brugte jeg et par dage på og tænke over og endte med at droppe dem, jeg kunne jo godt få den over hovedet alligevel. Håndsyningen har jeg også droppet helt – jeg hader og sy i hånden…
Mønsterbeskrivelsen er yderst dårlig og svær, at forstå. Noget jeg slet ikke forstod var at man skulle klippe mønsteret med 1½ cm sømrum, sy ned langs siden og ryggen og derefter klippe 1 cm af, for derefter igen at zigzagge ned langs kanten, hvad blev der lige af overlockeren? Desværre havde min manglende selvtillid i starten gjort at jeg havde valgt denne løsning – og det på trods af, at min gamle sy lærermester gantagende gange har sagt, at “Når du har klippet mønsteret med 0,7 cm sømrum – Så rører du IKKE mere ved saksen!”… Selvfølgelig gik det galt og jeg tror, at min gamle mormor ville vende sig i graven, hvis hun havde set mig sy denne klole….
Kjolen er meget fyldig og alt for fyldig til mig, så derfor valgte jeg endnu engang, at trodse min gode gamle lærermester og klippe ca. 15 cm af længden, hvor der var lavet nogle “læg”, så kjolen blev endnu mere fyldig. Det hjalp en del, selvom den stadig er meget fyldig og bestemt ikke gør noget positivt for figuren, andet end, at den er virkelig god til at gemme kroppen i. Med div. modifikationer er den blevet brugbar og nu vil jeg videre til næste kjole, i et andet selvdesignet mønster…
Ha´ en super week-end
Chili
